Autohjælp – Er det bare endnu en omkostning til dig som bilejer? Eller får du rent faktisk noget for pengene? Og hvordan vælger du den autohjælp, der passer bedst til dig? Vi hjælper dig med at blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger vejhjælp. Det kan nemlig godt betale sig at vælge rigtigt. Hvordan du vælger, får du en guide til her.

autohjælp

Hvad sker der, hvis du punkterer med bilen? Eller den ikke vil starte? Eller hvad hvis du går i stå på motorvejen? Mange tænker ikke på det, før det er for sent. Men når først uheldet er ude, kan det blive meget dyrt. Ved at tegne et autohjælpsabonnement er du sikret, at du kan komme videre, hvis bilen strejker.

Det bedste er, at når du har et abonnement, koster det dig ikke en krone at få hjælp. Men hvis du ikke har et abonnement kan det koste dig, hvad der svarer til flere års abonnement blot at få hjælp en enkelt gang. Så det er med at få fundet den form for autohjælp, der passer til dig og dit kørselsbehov.

Hvad er autohjælp?

Autohjælp betyder ganske enkelt, at du kan få hjælp, når bilen ikke kan køre. Det er den slags service, som Falck har været kendt for at levere i generationer. Når du tegner abonnement på vejhjælp, undgår du at stå i en situation, hvor du ikke kan komme videre til familiefesten, på arbejde eller til dit vigtige møde, fordi bilen er brudt sammen.

Flere udbydere tilbyder nemlig at være der inden for en bestemt tidsramme. Så ved du altid, hvor hurtigt du kan komme videre.

Personalet medbringer, hvad der svarer til et mindre autoværksted i bilen. Det betyder, at de i langt de fleste tilfælde kan hjælpe dig videre på stedet. Så sparer du både tiden og pengene til en tur på værkstedet.

Hvad dækker autohjælp?

Det varierer lidt fra udbyder til udbyder, hvad de dækker. Men det mest normale er ting som:

  • Transport af bilen til det værksted, du ønsker, hvis den ikke kan køre
  • Starthjælp – hjælp til at starte bilen, når den ikke vil
  • Hjulskift ved punktering på stedet
  • Fritrækning, hvis du er kørt fast
  • Åbning af døre, hvis du har låst dig selv ude
  • Småreparationer på stedet

Vejhjælp dækker altså langt de fleste situationer, du kan komme ud for som bilejer, hvor du af den ene eller anden grund ikke kan komme videre.

Hvor dækker autohjælp?

Der kan være stor forskel på hvilket område dit abonnement dækker. Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til, om du har brug for hjælp uden for landets grænser. Skal du køre i udlandet, kan det blive rigtigt dyrt, hvis bilen går i stykker, og du skal transporteres hjem uden et abonnement, der gælder i det pågældende land.

Omvendt, hvis du aldrig har brug for at køre i udlandet, kan du lige så godt vælge et billigere abonnement, der ikke dækker i udlandet.

Hvem tilbyder autohjælp?

Du kan få autohjælp på flere forskellige måder.

Først og fremmest findes der virksomheder, som Falck Autohjælp, Viking Autohjælp og Dansk Autohjælp, hvor vejhjælp er en af hovedydelserne i forretningen.

Det er også meget udbredt, at forsikringsselskaber tilbyder vejhjælp som en bonus eller et tilkøb på bilforsikringer. Du kan blandt andet få Alka Vejhjælp, IF Vejhjælp og Codan Vejhjælp.

Endvidere kan du også få FDM Autohjælp i forbindelse med, at du melder dig ind i Foreningen af Danske Motorejere og på det sidste er også flere bilmærker og bilforhandlere, som er begyndt at tilbyde abonnementer på autohjælp.

De fleste forsikringsselskaber og bilforhandlere tilbyder dog deres løsning via de virksomheder, der hovedsageligt beskæftiger sig med området. Derfor har de oftest nogle begrænsninger i forhold til vejhjælpsfirmaernes eget produkt. F.eks. kan du opleve, at du kun kan få transporteret bilen til det nærmeste autoværksted, som forsikringsselskabet har en aftale med.

Så det er en god idé at undersøge forskellene nærmere på de forskellige former for vejhjælp, inden du vælger et abonnement fra enten dit forsikringsselskab eller en bilforhandler.

Hvad koster autohjælp?

Et abonnement på autohjælp svinger lidt i pris. De billigste ligger på mellem 500 og 600 kr., mens de dyreste kan koste nogle hundrede kroner mere.

Prisen hænger oftest sammen med den service, du får. Det handler eksempelvis om, om du er dækket i udlandet, om hvilke ting, der er dækket og om hvor hurtigt, du kan forvente at få hjælp.

Hvorfor skal jeg vælge autohjælp?

vejhjælpHvis du ikke har autohjælp, skal du selv sørge for at få transporteret bilen fra nedbrudsstedet og til dit værksted. Det kan som vi allerede har været inde på være en meget dyr fornøjelse at få din bil afhentet på den måde. Så selv om du måske kun får brug for vejhjælpen hvert andet eller tredje år, kan abonnementet hurtigt tjene sig hjem.

Samtidig klarer autohjælpen som sagt ofte småreparation og punkteringer på stedet. Det betyder, at du helt kan spare turen på værksted. Det sparer dig både for tiden til at komme hen på værksted og for regningen, der følger med.

Hvilken autohjælp skal jeg vælge?

For at finde ud af, hvilken udbyder, du skal vælge, skal du tage stilling til et par ting:

  • Har du brug for hjælp uden for landets grænser?
  • Hvor hurtigt har du brug for at kunne komme videre?
  • Vil du selv kunne vælge, hvilket værksted bilen skal køres til?

Hvis du er sikker på, at du aldrig kommer til at køre uden for landets grænser, samt at du ikke har brug for at kunne komme hurtigt videre, kan du spare penge ved at vælge en af de billigere løsninger. Det samme gælder, hvis du ikke absolut vil have repareret bilen på et bestemt værksted.

Har du brug for bilen i udlandet en gang imellem – eksempelvis på ferier – eller er det vigtigt, at du kan komme videre i en fart, skal du naturligvis sørge for at det abonnement, du vælger, tilgodeser dette.

Undersøg priserne på nettet

Under alle omstændigheder er det en god idé at finde priser på nettet på autohjælp, så du kan sammenligne de forskellige muligheder. Her kan du også læse om andre kunders erfaringer med den pågældende udbyder.

Det kan være til stor hjælp, at læse andres oplevelser og vurderinger. Så får du en god fornemmelse af, om firmaerne overholder de garantier, de stiller. Kommer de for eksempel inden for den aftalte tidsperiode? Og kan de hjælpe deres kunder ordentligt, når der er brug for dem.

Med den viden i baghånden er du godt rustet til at træffe det bedste valg omkring hvilken autohjælp, du skal vælge. Og så kan du trygt køre ud på de danske og udenlandske veje.

Hvad er forskellen på autohjælp og vejhjælp?

Du kender sikker både begrebet autohjælp og begrebet vejhjælp! Men hvad er egentlig forskellen. Vi har kigget lidt nærmere på autohjælp versus vejhjælp, og så vidt vi kan se er der ikke nogen forskel. Men hvorfor er der så noget der hedder vejhjælp, mens andet hedder autohjælp? Så vidt vi kan finde frem til, så handler det om, at der er en række virksomheder, der ville markedsføre deres service lidt anderledes. Derfor er der nogle virksomheder, der kalder det vejhjælp, mens andre kalder det autohjælp. Men lad dig ikke snyde. Begge begreber betegner samme service.