Fynske politiske frontfigurer har længe gerne ville gøre noget ved miljøet. Nu har borgmestrene fra de store kommuner Assens, Odense, Faaborg, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, Langeland og Middelfart slået sig sammen om et forslag om at gøre Fyn bilfri fra år 2022. Der vil blive tale om en af de bedste miljøforbedringer i mands minde, udtaler en talsmand fra Middelfarts kommune.
Desværre er det ikke alle der er lige begejstrede for ideen, og Ida Larsen fra Svendborg kommune vender øjne da vi spørger ind til hvad Svendborg gør når det træder i kraft. Men alt ser ud til, at Svendborg bliver nødt til at bøje sig, da Svendborg vil være afskåret fra at få reservedele ind til deres vognpark.
Grunden til at det først er fra år 2022 er, at der først skal etableres en tunnel under hele Fyn. Kommunerne fra Fyn er gået sammen om, at købe de aflagte tunnelmaskiner fra Metro byggeriet i København, så de er mere eller mindre klar til brug fra 1. august 2018 udtaler en talsmand.
De Fynske cykelhandlere er allerede ved at gøre sig store tanker, og den største i Odense går allerede med tanker om at blive børsnoteret, men først når vi lige har set tingene lidt an, som han siger.
Der har endnu ikke været nogle reaktioner fra de sjællandske kommuner. Der er dog flere forlydender om at de havde foretrukket en tog, hvor biler blev transporteret med tog over verdens største bilfri ø. Direktøren i Slagelse kommunal trafik forvaltning udtaler at: “Fyn har altid været et område, som vores private såvel som erhvervslige trafikanter har skullet hurtig igennem. Man kunne have slået to fluer med et smæk ved at lave et lyntog med biler gennem Fyn, der gjorde transporten meget nemmere.” Og han fortsætter: “Det her betyder nok traditionen tro at igen er det Sjællands Odde der kommer til at vinde på den her, når de nu begynder at tage planen om Odden-Samsø-Århus broen op igen.” Den plan forventes i følge Din-Bil’s kilder at være klar 1. april 2019.